Skip to main content

Fonden Clemens WHISTLEBLOWERPOLITK

Fonden Clemens er tilsluttet Selveje Danmarks interne whistleblowerordning. Selveje Danmarks whistleblowerordning har til formål at øge mulighederne for, at Fonden Clemens ansatte kan ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte for negative konsekvenser. Formålet med whistleblowerordningen er således at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle (lov)overtrædelser og alvorlige uregelmæssigheder.

Selveje Danmarks whistleblowerordning skal ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. Ordningen udgør desuden et supplement til eksisterende muligheder for at rette henvendelse til fx nærmeste leder, HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten.

Fonden Clemens opfordrer til at anvende Selveje Danmarks whistleblowerordning, således at eventuelle overtrædelser kan imødegås hurtigt og effektivt internt. Whistlebloweren kan dog frit vælge mellem at indgive indberetning til Selveje Danmarks whistleblowerordning eller en ekstern whistleblowerordning (Datatilsynet).

Fonden Clemens tilslutning til Selveje Danmarks whistleblowerordning udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler som fx tilsynsmyndigheder.

Inden du indberetter til Selveje Danmarks whistleblowerordning, vil vi bede dig læse retningslinjerne nedenfor. Du kan blandt andet læse om dine rettigheder, hvordan du indberetter, og hvordan vi behandler din indberetning.

Indberetning af overtrædelser

Alle indberetninger foretages skriftligt ved at udfylde Selveje Danmarks indberetningsskema. Det kan hentes på Selveje Danmarks og Fonden Clemens hjemmeside;  Opret en sag (selveje.dk)

Indberetninger til Selveje Danmarks whistleblowerordning sendes til Selveje Danmarks krypterede mailadresse: whistleblower@selveje.dk.

Alle indberetninger vil blive behandlet af en upartisk whistleblowerenhed i Selveje Danmark.

Har du spørgsmål til ordningen, kan du rette henvendelse til Selveje Danmarks whistleblowerenhed, som du kan finde på Selveje Danmarks hjemmeside.

Det er ikke muligt at indberette anonymt til Selveje Danmarks whistleblowerenhed. Whistleblowerens identitet vil kun være kendt overfor dem, der håndterer indberetningen, ligesom dennes identitet som udgangspunkt vil fremstå anonymiseret og fortrolig i sagsbehandlingen.

Det er op til whistlebloweren, hvorvidt denne ønsker at være anonym overfor kontaktpersonerne udpeget af Fonden Clemens. Det er disse, der skal foretage en intern undersøgelse i Fonden Clemens, såfremt Selveje Danmarks whistleblowerenhed vurderer, at den indkomne indberetning falder indenfor whistleblowerordningens anvendelsesområde.